Glæde jer til en underholdende aften i selskab med Jens Jacob Tychsen og showet "Toner fra Badehotellet".
Tag med på en charmerende og underholdende musikalsk rejse tilbage til badehotelsidyllen syd for Skagen, når Jens Jacob Tychsen – bedre kendt som den flamboyante og dameglade Hr. Weyse fra TV 2’s hitserie Badehotellet – indtager scenen. Akkompagneret af pianist, serverer han et sprudlende koncertshow fyldt med kendte melodier fra 20’erne, 30’erne og 40’erne.
Aftenen byder på en perlerække af evergreens som I"’ve Got You Under My Skin", "Man binder os på mund og hånd" og "Mig & Maggiduddi", krydret med sjove anekdoter, overraskende tryllerier og masser af comedy. Jens Jacob Tychsen hylder undervejs de stjerner, der har inspireret ham, og giver samtidig publikum et sjældent indblik i mødet mellem Hr. Weyse og hans egen scenepersonlighed.
Med sit glimt i øjet, musikalitet og selvsikre scenetiming forvandler han Glassalen til et musikalsk badehotel, hvor grin, glæde og nostalgi går hånd i hånd. Publikum kan både danse, synge med og lade sig rive med af den festlige stemning, mens grænsen mellem tv-favoritten og den elegante entertainer glider.
Toner fra Badehotellet er en aften, hvor musik, humor og charme smelter sammen, og hvor du kan drømme dig tilbage til en svunden tid med solskin i sindet og lattermusklerne i fuld aktivitet.
Showet starter torsdag 21. maj 2026 klokken 19.30 og har en varighed på halvanden time - bestående af 2x45 minutter og en kort pause imellem.Inkluderet i show-billetten er kaffe og lidt sødt, der bliver serveret ved bordet under showet.
Der er mulighed for at købe en show-billet inklusiv en 2-retters menu, der består af Fjordgaardens rejecocktail til forret og kalvesteg til hovedret.
PRAKTISKE OPLYSINGER OM SHOWET
- Datoen er torsdag 21. maj 2026
- Showet begynder klokken 19.30 - og varer cirka halvanden time
- Showet alene koster 445,- per person (Inklusiv kaffe og sødt under showet)
- Der er mulighed for at tilkøbe spisning inden showet
- Show og en 2-retters menu koster 695,- per person