Unik forskning skræddersyet til dig

Vores Longevity Retreats er udviklet i samarbejde med Danmarks førende aldringsforsker, Morten Scheibye-Knudsen. Med forskning i verdensklasse og international anerkendelse er han blandt de mest markante profiler inden for longevity.

Undervejs i de fire dage holder den anerkendte lektor foredrag om den nyeste viden indenfor sund aldring. Her får du også adgang til flere af de banebrydende longevity-analyser han har været med til at udvikle gennem sit videnskabelige arbejde. Sygeplejersker og helbredslæger fra Capio Privathospital står for den kliniske del af longevity-undersøgelserne og Morten Scheibye-Knudsen vil fortolke resultaterne, der sammenfattes med Capios indsigter. Alle resultater af undersøgelser og analyser, samles i en personlig sundhedsrapport med anbefalede præcisionsinterventioner, der har vist at kunne påvirke sundheden på lang sigt.

mad
Mød Danmarks førende aldringsforsker

Morten Scheibye-Knudsen er lektor, læge og en af Danmarks førende forskere inden for aldring og longevity. Hans forskning fokuserer på de biologiske mekanismer bag aldring og udviklingen af metoder, der kan bidrage til flere gode leveår med høj livskvalitet. Han leder internationalt anerkendt forskning og har publiceret i nogle af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Derudover står han bag udviklingen af flere innovative analyser og digitale biomarkører, som omsætter avanceret forskning til konkrete værktøjer med relevans for den enkelte.

Unikke Longevity undersøgelser

Som noget ganske særligt får du i løbet af dit ophold på Fjordgaarden, adgang til flere af de longevity-tests Morten Scheibye-Knudsen har været med til at udvikle gennem sin aldersforskning. Undersøgelserne bygger på mange års forskning indenfor sund aldring kombineret med ny teknologi, der kobler forskningens indsigter med dine biologiske data. Med analyserne skabes flere videnskabeligt funderede biomarkører, som Morten Scheibye-Knudsen sammen med Capio fortolker og anbefaler evidensbaserede interventioner ud fra. Du får de konkrete anbefalinger med hjem i en samlet sundhedsrapport, så du nemt kan tilgå din nye viden og aktivt arbejde videre med anbefalingerne.

Funktionel Aldersanalyse

En af de test du vil få foretaget på Fjordgaarden hedder "Funktionel Aldersanalyse". Den er udviklet med bidrag fra Morten Scheibye-Knudsen og bygger på avanceret forskning i sammenhængen mellem bevægelsesmønstre og sund aldring. Ved hjælp af en digital analyse af din gang vurderer algoritmen din funktionelle alder – altså hvordan din krop bevæger sig sammenlignet med mennesker i forskellige aldersgrupper.

Testen er hurtig, ikke-invasiv og fungerer som en værdifuld digital biomarkør. Resultatet giver et nuanceret billede af din fysiske funktionsevne og danner grundlag for konkrete og personlige anbefalinger, eksempelvis målrettede træningsformer, der kan styrke din mobilitet, balance og langsigtede sundhed.

Ansigtsbaseret biomarkøranalyse

Denne analyse bygger på forskning udviklet af blandt andre Morten Scheibye-Knudsen og kombinerer kunstig intelligens med omfattende sundhedsdata fra danske registre. Med udgangspunkt i et billede, som tages af dit ansigt, identificerer algoritmen mønstre, der kan fungere som en digital biomarkør og bidrage med værdifuld indsigt i din generelle sundhedstilstand.

Analysen står ikke alene, men indgår som en del af den samlede vurdering af din sundhedsprofil. Sammen med dine øvrige undersøgelser giver den et stærkere grundlag for at forstå din sundhed og skræddersy de anbefalinger og interventioner, der passer bedst til dig og din krop.