Spaophold for to - Tid til hinanden
Nogle gange handler det ikke om at komme langt væk.
Men om at komme tættere på hinanden.
Et spaophold hos Fjordgaarden giver jer et ROligt rum, hvor hverdagen træder i baggrunden, og nærværet får plads.
Et romantisk spaophold i naturens eget tempo
Vores spaophold for to er skabt til jer, der ønsker mere RO end program.
Spa hos Fjordgaarden er ROligt kurbad i naturens helt eget tempo - helt uden fart.
I bevæger jer mellem lune bassiner og varme saunaer. Deler stilheden i hvileområderne.
Går en tur i den vestjyske natur. Spiser middag med god tid til samtale mellem retterne.
Det er enkelt. Og det er netop derfor, det virker.
Hvad indeholder et spaophold for to?
Et romantisk spaophold hos os inkluderer altid
- Overnatning i skønt dobbeltværelse eller suite
- Adgang til kurbadets mange faviliteter
- Morgenmad
- 4 - retters middag i restauranten
- Sen udtjekning
- Tid og rum til nærvær
Alle vores spaophold kan kombineres med behandlinger eller sæsonoplevelser.
Se vores mest populære romantiske ophold
Se vores mest populære spaophold for to
En spaweekend for to i Vestjylland
En spaweekend for to giver jer både natur og stilhed.
Lyset over Ringkøbing Fjord. Den åbne horisont. Den friske luft efter en tur i saunaen.
Oplevelsen stopper ikke ved spaens dør - den forstætter udenfor.
Her er ingen forventning om at præstere noget. Kun være til stede.
Hvem vælger et spaophold for to?
Mange vælger et kæresteophold med spa på Fjordgaarden, når:
- Hverdagen fylder for meget
- Der er brug for at fejre noget
- Eller bare for at være sammen helt uden forstyrrelser
Der behøver ikke være nogen særlig anledning. Nogle gange er ROen i sig selv anledning nok.
Kan vi tilføje behandlinger?
Ja, det kan I.
Et spaophold for to kan kombineres med massage, kropsbehandling eller ansigtsbehandling.
Det kan være en fin måde at fordybe sig i ROen - hver for sig og sammen.
Se alle vores behandlinger
Som noget helt unikt har I også mulighed for at opleve vores kurbadssuite.
Et privat rum, hvor I selv vælger jeres favorit sansebad.
Kurbadssuiten er jeres tidslomme fyldt med velvære. Læn jer blot tilbage og nyd tiden sammen.
Er det tid til at sænke tempoet?
Hvis I længes efter en pause, hvor samtalerne får plads og stilheden føles tryg, kan et spaophold for to være begyndelsen.
Se alle vores spaophold
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om spaophold for to
Er spaophold for to kun for kærester?
Nej. Det kan også være for ægtefæller, veninder eller nære relationer, der ønsker RO og kvalitetstid.
Er der adgang til spa begge dage?
Ja, afhængigt af opholdets varighed og indhold har I adgang til kurbadet under hele jeres ophold.
Kan vi vælge værelse?
Ja. I kan vælge mellem forskellige værelsestyper og suiter afhængig af tilgængelighed.